Forældrebestyrelsen i Børnehuset Krummerne
Forældrebestyrelsen består af forældrerepræsentanter fra både vuggestuen og børnehaven.
I forældrebestyrelsen vil vi gerne bidrage med, at skabe de bedst mulige rammer for vores børns fælles dagligdag i Børnehuset Krummerne. Vi lægger vægt på, at have et godt samarbejde og en god dialog med både ledelse, ansatte og forældregruppen.
Ved møderne i bestyrelsen bliver vi informeret om både stort og småt fra dagligdagen i Krummerne. Herudover har vi nogle gode drøftelser, hvor vi har mulighed for, at komme med vores input til alt fra frokostordning, afleveringssituationer og indretning af legeplads til overordnede strategier, principper og prioriteringer.
Vi er forældrenes talerør, når det gælder de overordnede rammer i Børnehuset Krummerne, så tøv endelig ikke med at kontakte en af os, hvis du har forslag til emner, som du synes vi skal tage op i bestyrelsen, eller hvis du bare gerne vil høre mere om forældrebestyrelsen arbejde.
Vil du vide mere om bestyrelsens arbejde kan du læse mere her