Børnehuset Krummerne åbner hver dag kl. 6.30
Vi åbner både op i vuggestuen og i børnehaven.
I vuggestuen starter dagen stille og roligt op. Når det er lyst nok (i vinter perioden) ellers ved 7 tiden går alle på legepladsen. Ved 8 tiden er de første aktiviteter i gang. Det kan være sangsamling, maling, historie læsning eller noget helt fjerde. Efter vuggestuen har spist formiddagsfrugt, har vi forskellige aktiviteter alt efter hvilken ugedag det er. Det kan være KOMPAS, tur dag eller sangsamling.
Vuggestuen spiser frokost ved 11 tiden, børnene sover efter behov i løbet af formiddagen og efter frokost. Børnene spiser eftermiddagsfrugt i takt med, at de står op efter deres eventuelle middagslur. Herefter er der aktiviteter i gang for de børn der er vågne og har lyst, resten af eftermiddagen.
Børnehaven starter ligeledes roligt dagen op og når det er lyst nok (i vinter perioden) og ellers ved 7 tiden går alle på legepladsen. Stuerne i børnehaven er fordelt på de forskellige områder – tarzanbanen, cykelbanen, den store sandkasse eller ved musikområdet.
Efter formiddagsfrugt er alle i gang med forskellige aktiviteter, som KOMPAS, tur dag, sangsamling eller noget helt andet sjovt.
Børnehaven spiser frokost ved 11.30 tiden og herefter er der nogen børn, som sover til middag og de andre børn leger på legepladsen i de forskellige områder.
Børnehaven spiser eftermiddagsfrugt ved 14.00 tiden og herefter er der igen forskellige aktiviteter alt efter, hvilket område man er på.